Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 34:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Josias var otte år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 31 år.

2. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne og fulgte i sin forfar Davids spor.

3. I sit ottende regeringsår begyndte den unge konge at søge sin forfar Davids Gud. Fire år senere begyndte han på en omfattende udrensning i Juda og Jerusalem, hvor han fjernede afgudsaltrene, Asherapælene og de mange afgudsbilleder.

4. Han sørgede for, at både brændofferaltrene og røgelsesaltrene for Baʼal blev revet ned, at Asherapælene blev hugget om, og at de udskårne og støbte afgudsbilleder blev knust til støv og resterne spredt ud på de folks grave, som havde dyrket afguderne.

5. Han tog afgudspræsternes knogler og brændte dem på deres egne altre. På den måde foretog han en udrensning i Jerusalem og hele Judas land.

6. Han foretog en lignende udrensning i byerne i Manasse, Efraim og Simeon, ja, endog helt oppe i Naftali mod nord.

7. Han rev afgudsaltrene og Asherapælene ned, knuste afgudsbillederne til støv og ødelagde røgelsesaltrene. Efter at have gennemført denne udrensning over hele Israel vendte han tilbage til Jerusalem.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 34