13. Herren var barmhjertig og hørte hans bøn, så han fik lov til at vende tilbage til kongemagten i Jerusalem. Da indså Manasse langt om længe, at Herren er den sande Gud.
14. Efter at kong Manasse var kommet hjem igen, udbyggede og forhøjede han ydermuren omkring Davidsbyen, fra vest for Gihondalen til Fiskeporten og rundt om hele Ofelhøjen. Desuden udstationerede han officerer og hærafdelinger i alle Judas befæstede byer.
15. Dernæst fjernede han afgudsbillederne fra Herrens hus og nedrev afgudsaltrene både på tempelhøjen og i resten af Jerusalem. Det hele blev smidt ud på lossepladsen uden for byen.
16. I stedet genopbyggede han Herrens brændofferalter og ofrede takofre og lovprisningsofre, og han opfordrede hele Judas folk til nu at tilbede Herren, Israels Gud.
17. Det gjorde de, men de brugte de gamle afgudsaltre til det.
18. Resten af kong Manasses liv og virke—også hans bøn til Gud og Herrens svar gennem profeterne—er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.
19. I profeternes bog står hans bøn også optegnet, foruden Herrens svar, hans synder fra tiden før han vendte sig til Herren, hans ondskab og navnene på de steder, hvor han byggede afgudsaltre og rejste Asherapæle.
20. Da han døde, blev han begravet på paladsets område. Hans søn Amon blev konge efter ham.
21. Amon var 22 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i to år.
22. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ligesom sin far, Manasse, for han ofrede til de afgudsbilleder, hans far havde fremstillet.
23. Men i modsætning til sin far vendte han ikke senere tilbage til Herren.
24. Hans egne embedsmænd lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham i hans eget palads,
25. men en gruppe borgere dræbte attentatmændene og udråbte Amons søn Josias til konge.