20. Tidligt næste morgen samlede kong Hizkija byens ledende mænd og gik i spidsen for dem op til templet.
21. Med sig havde de syv ungtyre, syv væddere og syv lam til brændofre, samt syv gedebukke til syndofre. De skulle være syndofre for alle de synder, kongerne, præsterne og hele Judas folk tidligere havde begået. Hizkija gav derpå præsterne ordre til at begynde ofringen af de dyr, der skulle være brændoffer.
22. Præsterne slagtede ungtyrene og stænkede blodet på alteret, og det samme gjorde de med vædderne og lammene.
23. Gedebukkene, der var beregnet til syndofre, blev ført frem for lederne og for kongen, der alle lagde hænderne på dem.
24. Så slagtede præsterne dem og udgød blodet over alteret som et sonoffer for hele Israels folk. Kongen havde sagt, at brændofrene og syndofrene skulle gælde hele Israels folk.
25. Kongen opstillede levitterne i templet, for at de skulle spille på deres harper, lyrer og bækkener efter Davids forskrifter, og som Herren havde befalet gennem profeterne Gad og Natan.
26. Levitterne stod så med de instrumenter, David havde indført, mens præsterne blæste i trompeterne.
27. Derpå befalede kongen, at man lagde brændofrene på alteret og satte ild til. Samtidig begyndte lovsangen til Herren til akkompagnement af trompeter og de øvrige instrumenter.
28. Hele forsamlingen tog del i tilbedelsen, som varede indtil alle ofrene var brændt.
29. Derefter lagde kongen og de tilstedeværende sig på knæ i tilbedelse.
30. Kongen og hans embedsmænd havde befalet levitterne at lovsynge Herren med kong Davids og profeten Asafs salmer. Det gjorde de med glæde, og bagefter knælede de også på jorden i tilbedelse.
31. “Nu har I alle indviet jer til at tjene Herren,” sagde kong Hizkija. “Så kan I komme hen til templet med jeres lovprisningsofre til slagtning.” Folk kom derefter med deres lovprisningsofre, og nogle bragte frivillige brændofre.
32. I alt kom de med 70 okser, 100 væddere og 200 lam som brændofre.
33. Derudover kom de med 600 okser og 3000 stykker småkvæg som gaver til præsterne og levitterne.
34. Der var endnu ikke tilstrækkelig mange præster, der havde indviet sig, så de var for få til at klare alle offerdyrene. Levitterne måtte derfor træde til og hjælpe, for de havde vist sig mere villige end præsterne til at indvi sig.
35. Foruden det store antal brændofre var der også mange drikofre og en stor mængde fedt fra takofrene.På den måde blev ofringstjenesten i Herrens hus genoprettet.
36. Kong Hizkija og hele folket glædede sig over alt det, Gud havde hjulpet dem med at udrette på så kort tid.