kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36

Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

Kong Jotam af Juda

1. Jotam var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha, en datter af Zadok.

2. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort—og han dristede sig ikke til at gå ind i Herrens tempel. Alligevel fremturede folket i deres ugudelighed.

3. Jotam byggede nordporten i Herrens tempel, og han genopbyggede bymuren ved Ofelhøjen, hvor templet lå.

4. Desuden byggede han flere byer i Judas bjergland, og han byggede fæstninger og udkigstårne i skovene.

5. Han førte krig mod ammonitterne og besejrede dem. I de følgende tre år måtte de svare ham en årlig skat på 3,5 tons sølv, 10.000 sække hvede og 10.000 sække byg.

6. Jotam blev således en magtfuld konge, for han adlød omhyggeligt Herren, sin Gud.

7. Resten af Jotams liv og virke og hans krige med andre konger er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.

8. Som sagt var han 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år.

9. Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.