Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 21:1-6 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Da kong Joshafat døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Joram efterfulgte ham som konge.

2. Jorams brødre hed Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Shefatja.

3. Joshafat havde givet hver af sine sønner kostbare gaver—sølv, guld og juveler—og givet dem herredømmet over nogle af Judas befæstede byer. Men han havde udnævnt Joram til konge, for han var den førstefødte søn.

4. Så snart Joram havde sikret sig magten, slog han alle sine brødre og flere af de israelitiske ledere ihjel.

5. Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år.

6. Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 21