Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 20:27-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Derefter vendte judæerne med kong Joshafat i spidsen tilbage til Jerusalem—begejstrede over, at Herren havde givet dem sejr over deres fjender.

28. Triumftoget gik gennem byen og nåede frem til templet akkompagneret af harper, lyrer og trompeter.

29. Og da de omkringboende folk hørte, at Herren havde besejret Israels fjender, blev de grebet af frygt for Gud.

30. Derefter var der ro i landet, for Gud gav Joshafat fred til alle sider.

31. Joshafat var konge i Judas land. Han var 35 år, da han kom til magten, og han regerede i Jerusalem i 25 år. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilhi.

32. Han fulgte sin fars eksempel og adlød Herren,

33. men det lykkedes ham ikke at udrydde offerstederne på højene rundt omkring i landet, ej heller at få folket til helhjertet at følge Herren, deres forfædres Gud.

34. Hvad der ellers skete under hans regeringstid er beskrevet af profeten Jehu, søn af Hanani, og er optegnet i Israels kongers krønikebog.

35. På et tidspunkt indgik kong Joshafat forbund med kong Ahazja af Israel, der var en ond konge.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 20