Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 18:11-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. De andre profeter sagde det samme. “Gå kun til angreb på Ramot-Gilead. Herren vil give dig sejr!”

12. Kongens tjener, som var blevet sendt for at hente Mika, fortalte ham, hvad de andre profeter havde sagt, og opfordrede ham til at sige det samme.

13. Men Mika svarede: “Så sandt Herren lever: Jeg kan ikke sige andet, end det min Gud fortæller mig!”

14. Da Mika ankom, spurgte kong Ahab: “Mika, skal vi angribe Ramot-Gilead eller ej?” “Ja, tag endelig af sted!” svarede Mika. “Lykken er med dig. Herren vil give dig sejr!”

15. “Hør nu her,” sagde Ahab. “Hvor mange gange skal jeg få dig til at sværge på, at du kun siger sandheden, når du taler i Herrens navn?”

16. Så sagde Mika: “Jeg så Israels folk spredt ud over bjergene som får, der ingen hyrde har! Og Herren sagde: Kongen er død! Send folket hjem!”

17. Kongen vendte sig beklagende til Joshafat. “Sagde jeg det ikke nok! Aldrig profeterer han noget godt. Evigt og altid kun dårlige budskaber.”

18. “Så hør da Herrens ord!” afbrød Mika. “Jeg så Herren sidde på sin trone, og en hær af engle var samlet omkring ham.

19. Så sagde Herren: ‘Hvem vil lokke Ahab i fælden, så han dør i Ramot-Gilead?’ Og efter at adskillige planer var blevet foreslået,

20. trådte en af ånderne frem og sagde: ‘Det vil jeg gøre!’ ‘Men hvordan?’ spurgte Herren.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 18