Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 15:9-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Derefter sendte han bud efter lederne for hele Judas og Benjamins folk og for de israelitiske immigranter, der var ankommet fra Efraims, Manasses og Simeons områder i Nordriget. De var flyttet til Sydriget, da de så, at Herren var med kong Asa.

10. I årets tredje måned i kong Asas 15. regeringsår mødte de op i Jerusalem.

11. De ofrede 700 stykker hornkvæg og 7000 stykker småkvæg af det krigsbytte, de havde taget i krigen mod kushitterne.

12. De indgik en pagt, hvori de lovede at søge og tilbede Herren, deres fædres Gud, af hele deres hjerte og hele deres sjæl.

13. Enhver, som nægtede at tilbede Herren, skulle dømmes til døden—uanset om vedkommende var gammel eller ung, mand eller kvinde.

14. Med høje råb bekræftede de deres troskabsløfte til Herren, og det blev understreget med blæsning i trompeter og vædderhorn.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 15