13. I mellemtiden havde Jeroboam i al hemmelighed sendt en del af sine krigere bag om Judas hær, hvor de nu lå i baghold.
14. Da Judas folk opdagede, at de var omringet af fjender, råbte de til Herren om hjælp. Derpå blæste præsterne i trompeterne som tegn på angreb,
15. og hele Judas hær istemte krigsråbet. Da råbet lød, besejrede Gud Jeroboam og den israelitiske hær for øjnene af Abija og Judas folk.
16. Israelitterne flygtede over hals og hoved, og Gud hjalp Judas hær med at slå dem.
17. Det blev en overvældende sejr den dag, og 500.000 israelitiske krigere faldt i kampen.
18. Judæerne besejrede israelitterne, fordi de satte deres lid til Herren, deres fædres Gud.
19. Abijas hær forfulgte Jeroboams hær, og de indtog flere af de israelitiske byer, bl.a. Betel, Jeshana og Efron med deres omliggende landsbyer.
20. Jeroboam kom sig aldrig efter det nederlag, og inden længe tog Herren hans liv.
21. Men Abija styrkede sin kongemagt. Han havde 14 koner, 22 sønner og 16 døtre.
22. Hvad der ellers er at fortælle om Abijas ord og bedrifter som konge, er nedskrevet i profeten Iddos kommentar.
23. Da Abija døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans søn Asa overtog derefter magten, og under hans regering var der fred i landet i 10 år.