Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 10:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Rehabeam og hans rådgivere tog straks efter Salomons død til Sikem, hvor Nordrigets ledere samledes for at udråbe ham til konge.

2. Jeroboam, Nebats søn, vendte tilbage fra Egypten (hvortil han var flygtet for kong Salomon), da han hørte, at Salomon var død.

3. Nordrigets ledere sendte nu bud efter ham, og sammen trådte de frem for Rehabeam i Sikem.

4. “Din far lagde en masse skatter på os og krævede hårdt arbejde,” sagde de. “Hvis du er villig til at nedsætte kravene, vil vi gerne have dig som konge.”

5. “Det vil jeg tænke over,” svarede Rehabeam. “Kom tilbage om to dage, så vil jeg give jer svar.”

6. Rehabeam drøftede nu sagen med sin fars gamle rådgivere. “Hvad foreslår I, jeg skal gøre?” spurgte han.

7. “Hvis du viser venlighed over for lederne og siger, at du vil behandle folket godt, så vil de være loyale over for dig,” var deres svar.

8. Men Rehabeam brød sig ikke om deres råd. Han spurgte så de unge mænd, han var vokset op sammen med, og som han havde ansat i sin tjeneste:

9. “Hvad skal vi svare de her mennesker, som gerne vil være fri for hårdt arbejde og skatter?”

10. “Vi foreslår, at du siger: ‘Sammenlignet med mig var min far ingenting!

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 10