Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 1:3-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen.

4. Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim.

5. Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham.

6. Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.

7. Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: “Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

8. Salomon svarede: “Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger.

9. Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv.

10. Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”

11. Gud svarede: “Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over,

12. så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 1