Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 9:3-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. og hæld olivenolien over hans hoved. Fortæl ham, at Herren har udvalgt ham til at være konge over Israel—og løb så for livet.”

4. Profeteleven gjorde, som Elisa havde sagt. Da han kom til Ramot-Gilead,

5. fandt han Jehu siddende uden for huset i selskab med flere andre officerer fra hæren.“Hr. officer,” sagde han, “jeg har en besked til Dem.”“Hvem af os?” spurgte Jehu.“Dem, herre.”

6. Så rejste Jehu sig og fulgte ham ind i huset. Den unge mand hældte straks olivenolien over Jehus hoved og sagde: “Herren, Israels Gud, siger: ‘Jeg salver dig hermed til konge over mit folk Israel.

7. Du skal udrydde Ahabs slægt og således hævne de mord på profeterne og andre mennesker, som Jezabel har på samvittigheden.

8. Hele Ahabs slægt skal du udrydde—hver eneste mandsperson, der er tilbage, uden undtagelse,

9. for jeg vil tilintetgøre Ahabs slægt, som jeg tilintetgjorde Jeroboams slægt og Bashas slægt.

10. Hundene skal æde Jezabels lig i Jizreʼel, og ingen skal begrave hende.’ ” Efter at have afleveret sit budskab åbnede profeteleven døren og løb bort.

11. Da Jehu kom tilbage til de andre officerer, spurgte en af dem: “Hvad ville den idiot? Er der noget på færde?”“Åh, I ved jo hvordan den slags fyre snakker,” svarede Jehu.

12. “Kom nu,” svarede de. “Hvad sagde han?”Så fortalte han dem, hvad profeteleven havde sagt, og at han var blevet salvet til konge over Israel.

13. Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: “Længe leve kong Jehu.”

14-15. Jehu begyndte nu at tænke på, hvordan han kunne overrumple kong Joram af Israel. Kongen var stadig på rekreation i Jizreʼel, efter at han var blevet såret ved Ramot-Gilead i slaget mod kong Hazael af Aram. Jehu sagde nu til sine medofficerer: “Hvis I vil have mig til konge, må I for alt i verden love mig ikke at lade nogen slippe til Jizreʼel og fortælle kong Joram, hvad der er sket her i dag.”

16. Så sprang Jehu op i sin vogn og kørte fra Ramot-Gilead til Jizreʼel for at finde den sårede kong Joram, som på det tidspunkt havde besøg af kong Ahazja af Juda.

17. Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizreʼel fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: “En stor flok mennesker er i sigte.”“Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 9