19. Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.Og Jehu svarede som før: “Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”
20. “Heller ikke den anden rytter kommer tilbage,” meldte udkigsposten til kongen. “Det må være Jehu, der er på vej. Han kører i fuld fart.”
21. “Hurtigt, gør vognen klar!” befalede kong Joram. Derefter kørte han og kong Ahazja af Juda af sted i hver sin vogn for at møde Jehu, og de mødte ham ved Nabots mark.
22. “Er der fred ved fronten, Jehu?” spurgte kong Joram.Jehu svarede: “Hvordan skulle der kunne være fred, så længe din mors trolddomskunster og afgudsdyrkelse stadig florerer i landet?”
23. Da vendte Joram vognen med det samme og flygtede, mens han råbte til kong Ahazja: “Det er mytteri, Ahazja!”
24. Jehu greb hurtigt sin bue, spændte den til bristepunktet og ramte kong Joram i ryggen. Pilen borede sig ind mellem skulderbladene og videre ind i hjertet. Øjeblikkeligt segnede Joram om i sin stridsvogn, død på stedet.
25. Jehu befalede sin næstkommanderende, Bidkar, at smide liget ud af vognen dér på Nabots mark og sagde til ham: “Kan du huske, dengang vi red side om side i Ahabs livvagt, og vi hørte den profeti, der blev udtalt over Ahabs slægt? Herren sagde:
26. ‘På Nabots jord vil jeg straffe ham for mordene på Nabot og hans sønner.’ Kast ham derfor ud på marken. Så bliver Herrens ord opfyldt nu.”
27. Da kong Ahazja af Juda så, hvad der skete, flygtede han i sin vogn i retning mod Bet-ha-Gan, men Jehu og hans folk satte efter ham, idet Jehu råbte: “Han skal ikke få lov at slippe.” Så skød de efter ham og sårede ham på vej op mod Gurpasset nær byen Jibleam. Det lykkedes ham at nå frem til Megiddo, men der døde han.
28. Hans folk kørte ham derefter til Jerusalem, hvor han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen.
29. Således døde kong Ahazja. Han blev konge over Juda i kong Joram af Israels 11. regeringsår.
30. Jehu kørte videre til Jizreʼel, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne,
31. og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: “Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”
32. Jehu kiggede op og fik øje på Jezabel i vinduet. Så råbte han op mod paladsets mure: “Hvem af jer deroppe holder med mig?” Straks kiggede to-tre hoffolk ud af et vindue.
33. “Smid hende herned,” råbte Jehu til dem.Så smed de hende ud ad vinduet, og hendes blod sprøjtede op på slotsmuren og på de heste, der trampede hen over hende.
34. Jehu gik så ind i paladset, og da han havde spist og drukket, sagde han til hoffolkene: “I må hellere gå ud og begrave den forbandede kvinde. Hun er trods alt af kongelig herkomst.”
35. Men da de gik ud for at begrave hende, fandt de kun hendes kranium og hendes hænder og fødder,