11. Efter disse ord blev Elisa ved med at stirre ud i luften og fik et udtryk af forfærdelse i ansigtet. Så brød han ud i heftig gråd.
12. “Hvad er der i vejen?” spurgte Hazael.“Ak,” svarede Elisa, “du er manden, som skal bringe store lidelser over Israels folk. Deres fæstninger vil du nedbrænde, de unge krigere vil du hugge ned med sværdet, spædbørnene vil du knuse mod klippeblokkene, og du vil sprætte maven op på de gravide kvinder.”
13. “Hvordan skulle jeg få så stor en magt?” udbrød Hazael. “Jeg er jo bare en almindelig tjener.”“Herren har vist mig,” svarede Elisa, “at du vil blive konge af Aram.”
14. Da Hazael kom tilbage, spurgte kongen: “Hvad sagde han?” Hazael svarede: “Han sagde, at du vil komme dig.”
15. Men næste dag tog Hazael et klæde, dyppede det i vand og lagde det over den syge konges ansigt, så han blev kvalt. Derpå blev Hazael konge.
16. Da Ahabs søn, kong Joram af Israel, havde regeret i fem år, blev Joshafats søn Joram konge i Juda.
17. Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år.
18. Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne.
19. Men for kong Davids skyld ødelagde Herren ikke Juda fuldstændigt. Han havde jo lovet, at Davids slægt aldrig skulle dø ud.
20. Mens Joram regerede, løsrev Edoms folk sig fra Judas overherredømme og udnævnte deres egen konge.
21. Kong Joram mønstrede sine stridsvogne for at slå oprøret ned. Han slog lejr ved Zair, men blev omringet af Edoms hær. Han gik til angreb på fjendens hær og deres stridsvogne om natten, men under kampen flygtede hans egne soldater og vendte hjem.
22. Derfor har Edom indtil i dag opretholdt sin uafhængighed, og det samme er tilfældet med Libna.
23. Resten af kong Jorams historie er beskrevet i Judas kongers krønikebog.
24. Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen ligesom sine forfædre.