5. men under arbejdet var en af dem så uheldig at tabe sit øksehoved i floden.“Åh nej,” råbte han, “det var endda en økse, jeg havde lånt.”
6. “Hvor tabte du øksehovedet?” spurgte Elisa, og den unge mand udpegede stedet. Da skar Elisa en gren af et træ og kastede den i vandet, og pludselig dukkede øksehovedet op til overfladen og flød på vandet.
7. “Nu kan du samle det op,” sagde Elisa, og den unge mand rakte straks hånden ud og fik fat i det.
8. Engang mens den aramæiske konge lå i krig med Israel, aftalte han med sine officerer, hvor angrebsstyrken skulle lægge sig i baghold.
9. Men Guds profet Elisa sendte bud til Israels konge og advarede ham om, at aramæerne lå i baghold på det og det sted.
10. Kongen sendte så forstærkning ud til stedet. Gang på gang advarede Elisa kongen og hans hær mod bagholdsangreb.
11. Det blev den aramæiske konge efterhånden temmelig foruroliget over, og han kaldte sine officerer sammen og spurgte dem: “Sig mig: Hvem er forræderen? Hvem af jer fortæller Israels konge om mine planer?”
12. “Ingen af os, herre,” svarede en officer. “Det er profeten Elisa, der har magt til at underrette Israels konge om hvert eneste ord, du taler i dit eget soveværelse.”
13. “Find ud af, hvor han er,” udbrød kongen, “så vi kan sende soldater af sted og pågribe ham.”Kort efter blev der meldt tilbage, at Elisa opholdt sig i Dotan.
14. Straks sendte den aramæiske konge et større regiment med heste og vogne af sted, og de ankom om natten til byen og omringede den.
15. Tidligt næste morgen opdagede profetens tjener, at en stor hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. “Åh nej, herre,” udbrød tjeneren, “hvad skal vi dog gøre?”
16. “Der er ingen grund til panik,” beroligede Elisa ham, “for der er flere, der kæmper på vores side end på deres.”
17. Da bad Elisa følgende bøn: “Herre, luk hans øjne op, så han kan se.” Herren åbnede tjenerens øjne, og han kunne nu se, at bjerget var fyldt med ildheste og ildvogne rundt om, hvor de stod.
18. Da den aramæiske hær kom nærmere, bad Elisa: “Herre, gør dem blinde.” Og Herren gjorde dem blinde på stedet.
19. Elisa gik nu ud og råbte: “I går den gale vej. Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by og til den mand, I leder efter.” Så førte han dem helt til Samaria.
20. Da de var kommet ind i byen, bad Elisa igen: “Herre, luk nu deres øjne op, så de kan se.” Og Herren åbnede deres øjne, så de opdagede, at de stod midt i Israels hovedstad.