18. Da den aramæiske hær kom nærmere, bad Elisa: “Herre, gør dem blinde.” Og Herren gjorde dem blinde på stedet.
19. Elisa gik nu ud og råbte: “I går den gale vej. Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by og til den mand, I leder efter.” Så førte han dem helt til Samaria.
20. Da de var kommet ind i byen, bad Elisa igen: “Herre, luk nu deres øjne op, så de kan se.” Og Herren åbnede deres øjne, så de opdagede, at de stod midt i Israels hovedstad.
21. Ved synet af de aramæiske soldater råbte Israels konge begejstret til Elisa: “Skal jeg slå dem ihjel?”
22. “Nej,” svarede Elisa. “Plejer man at dræbe sine krigsfanger? Giv dem noget at spise og drikke og send dem så hjem.”
23. Så holdt kongen en stor fest for dem, hvorefter han sendte dem tilbage til den aramæiske konge. Fra den dag standsede de aramæiske bagholdsangreb på israelitisk territorium.
24. Nogen tid senere mobiliserede kong Ben-Hadad af Aram sin hær og marcherede af sted for at belejre Samaria.
25. Som følge af belejringen blev der en så katastrofal fødevaremangel i byen, at et æselhoved til sidst kostede 80 sølvstykker, og en kop duemøg kostede 5 sølvstykker.
26. En dag, da Israels konge gik en runde på bymuren, var der en kvinde, som råbte: “Herre konge, hjælp mig.”