1. En dag sagde profeteleverne til Elisa: “Der er ikke længere plads nok her, hvor vi sidder, når du underviser os.
2. Lad os tage ned til Jordanfloden og få fat i noget tømmer. Så kan vi bygge os et sted, hvor der er bedre plads.”“Gå bare i gang,” svarede Elisa.
3. “Vi vil gerne have, at du går med,” var der en, som indvendte.“Det er i orden,” svarede Elisa og gik med dem.
4. Ved Jordanfloden begyndte eleverne at fælde træer,
5. men under arbejdet var en af dem så uheldig at tabe sit øksehoved i floden.“Åh nej,” råbte han, “det var endda en økse, jeg havde lånt.”
6. “Hvor tabte du øksehovedet?” spurgte Elisa, og den unge mand udpegede stedet. Da skar Elisa en gren af et træ og kastede den i vandet, og pludselig dukkede øksehovedet op til overfladen og flød på vandet.
7. “Nu kan du samle det op,” sagde Elisa, og den unge mand rakte straks hånden ud og fik fat i det.
8. Engang mens den aramæiske konge lå i krig med Israel, aftalte han med sine officerer, hvor angrebsstyrken skulle lægge sig i baghold.
9. Men Guds profet Elisa sendte bud til Israels konge og advarede ham om, at aramæerne lå i baghold på det og det sted.
10. Kongen sendte så forstærkning ud til stedet. Gang på gang advarede Elisa kongen og hans hær mod bagholdsangreb.
11. Det blev den aramæiske konge efterhånden temmelig foruroliget over, og han kaldte sine officerer sammen og spurgte dem: “Sig mig: Hvem er forræderen? Hvem af jer fortæller Israels konge om mine planer?”
12. “Ingen af os, herre,” svarede en officer. “Det er profeten Elisa, der har magt til at underrette Israels konge om hvert eneste ord, du taler i dit eget soveværelse.”
13. “Find ud af, hvor han er,” udbrød kongen, “så vi kan sende soldater af sted og pågribe ham.”Kort efter blev der meldt tilbage, at Elisa opholdt sig i Dotan.