20. Men Gehazi, Elisas tjener, tænkte: “Hvorfor i alverden lod min herre denne aramæer rejse uden at tage imod nogen af de gaver, han havde medbragt? Så sandt Herren lever: Jeg vil løbe efter ham, for jeg vil gerne have noget.”
21. Inden længe indhentede Gehazi ham. Da Naʼaman fik øje på ham bagude, sprang han ned fra sin vogn og løb ham i møde.“Er alt vel?” spurgte han.
22. “Jo tak,” svarede Gehazi, “men min herre sendte mig af sted til dig for at sige, at der netop er ankommet to profetelever fra Efraims bjergland—og at han ikke har noget imod at modtage en sæk sølv og to sæt tøj, som han kan give dem.”
23. “Det manglede bare,” udbrød Naʼaman. “Men lad mig give dig dobbelt så meget sølv.” Så gav han Gehazi to sæt tøj og to sække med sølv, som han befalede to af sine tjenere at bære for ham.
24. Men da de kom til bjerget, hvor Elisa og Gehazi boede, overtog Gehazi sækkene og sendte tjenerne tilbage. Så gemte han tingene i sit eget hus.
25. Da han kom tilbage til sin herre, spurgte Elisa: “Hvor har du været, Gehazi?”“Ingen steder, herre,” svarede han.
26. “Tror du ikke, jeg ved, hvad der foregik?” spurgte Elisa. “Jeg så dig for mit indre øje, da en mand sprang ned fra sin vogn for at gå dig i møde. Nu har du fået penge og kan købe dig fornemt tøj, olivenlunde, vingårde, småkvæg, hornkvæg og slaver.
27. Men Naʼamans sygdom vil for altid hænge ved dig og dine efterkommere.”Da Gehazi gik, var hans hud hvid som sne af udslæt.