12. Er vores egne floder, Abana og Parpar, måske ikke bedre end samtlige floder i Israel? Hvis jeg bare skulle bade mig i en flod, kunne jeg lige så godt være blevet hjemme.” Naʼaman kørte altså derfra i vrede.
13. Men hans tjenere forsøgte at tale ham til fornuft. “Hvad nu hvis profeten havde befalet dig at gøre et eller andet vanskeligt?” spurgte de. “Ville du så ikke have gjort det? Hvorfor så ikke gøre, som han siger? Bad dig i floden og bliv helbredt!”
14. Naʼaman kørte så ned til Jordanfloden og dukkede sig ned under vandet syv gange, sådan som profeten havde sagt—og hans hud blev som en nyfødts—han var helbredt!
15. Så skyndte han sig med hele sit følge tilbage til profetens hus. Naʼaman trådte frem for Elisa og sagde: “Nu ved jeg, at der ikke findes nogen gud i hele verden som Israels Gud. Tillad mig at give dig en gave som en ringe tak.”
16. Men Elisa svarede: “Så sandt Herren lever, den Gud, som jeg tjener: Jeg vil ikke tage imod noget fra dig.”Skønt Naʼaman forsøgte at overtale ham, holdt han fast ved sit afslag.
17. “Som du vil,” sagde Naʼaman. “Men tillad mig at læsse lidt jord på et par muldyr og tage det med hjem. Fra nu af vil jeg nemlig aldrig ofre til nogen anden Gud end Herren.
18. Og jeg håber, at Herren vil tilgive mig, når jeg følger min herre, kongen, ind i Rimmons tempel derhjemme og knæler for guden, for kongen støtter sig altid til mig, når han knæler ned.”