21. Så bar hun ham op i gæsteværelset, lagde drengen på profetens seng og lukkede døren,
22. hvorefter hun sendte følgende besked ud til sin mand: “Send straks en tjener og et æsel hjem, så jeg kan komme af sted til profeten. Jeg er snart tilbage igen.”
23. “Hvorfor vil du have fat i ham i dag?” spurgte manden tilbage. “Det er jo hverken helligdag eller sabbat.”Hun svarede: “Tag det bare roligt.”
24. Så sadlede hun æslet, satte sig op og sagde til tjeneren: “Skynd dig at trække af sted med æslet. Du skal ikke standse, før jeg siger til.”
25. Da hun nærmede sig Karmels bjerg, fik Elisa øje på hende i det fjerne. “Se, det er kvinden fra Shunem, der kommer der,” sagde han til sin tjener Gehazi.
26. “Løb hen og hils på hende og spørg, hvordan det går med hendes mand og den lille dreng.” Det gjorde Gehazi. “Tak, vi har det godt,” svarede kvinden tilbage.
27. Men da hun nåede frem til Elisa på bjerget, faldt hun på knæ foran ham og klamrede sig til hans fødder. Gehazi prøvede at trække hende væk, men profeten sagde: “Lad hende være. Hun er i stor nød, og Herren har ikke fortalt mig, hvad der er i vejen.”
28. Da sagde kvinden til Elisa: “Herre, var det mig, der bad om at få en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte give mig falske forhåbninger?”
29. “Gør dig klar til at tage af sted,” sagde Elisa til Gehazi. “Tag min stav med og skynd dig hen og læg staven på drengens ansigt. Spild ikke tiden med snak undervejs.”
30. Men drengens mor sagde: “Så sandt Herren lever, og du selv er i live, jeg vender ikke hjem, uden at du kommer med.” Så fulgte Elisa med hende.
31. Gehazi skyndte sig at gå i forvejen, og da han kom til huset, lagde han staven på drengens ansigt, men der var intet livstegn. Så vendte Gehazi om og gik Elisa i møde: “Drengen kom ikke til live,” sagde han.
32. Da Elisa kom ind i huset, så han den døde dreng, som lå på hans seng.
33. Han gik ind i værelset og lukkede døren. Så bad han til Herren,