14. “Hvad kan vi så gøre for hende?” spurgte Elisa sin tjener. Han svarede: “Hun har ingen søn—og hendes mand er efterhånden gammel.”
15. “Kald på hende igen,” beordrede Elisa.Da hun stillede sig i døren,
16. tiltalte Elisa hende direkte. “Næste år ved denne tid vil du stå med en søn på armen,” sagde han.“Åh, du Guds profet,” indvendte hun, “giv mig ikke falske forhåbninger.”
17. Men Elisas ord stod ved magt. Snart efter blev kvinden gravid, og det følgende år fødte hun en søn—nøjagtig som Elisa havde forudsagt.
18. Nogle år senere var drengen en dag med sin far på høstarbejde.
19. Pludselig beklagede drengen sig over en voldsom hovedpine, og faderen sagde til en af tjenerne: “Bær ham hjem til hans mor.”
20. Det gjorde tjeneren, og hans mor sad med ham på skødet indtil middagstid. Da døde han.
21. Så bar hun ham op i gæsteværelset, lagde drengen på profetens seng og lukkede døren,
22. hvorefter hun sendte følgende besked ud til sin mand: “Send straks en tjener og et æsel hjem, så jeg kan komme af sted til profeten. Jeg er snart tilbage igen.”
23. “Hvorfor vil du have fat i ham i dag?” spurgte manden tilbage. “Det er jo hverken helligdag eller sabbat.”Hun svarede: “Tag det bare roligt.”
24. Så sadlede hun æslet, satte sig op og sagde til tjeneren: “Skynd dig at trække af sted med æslet. Du skal ikke standse, før jeg siger til.”
25. Da hun nærmede sig Karmels bjerg, fik Elisa øje på hende i det fjerne. “Se, det er kvinden fra Shunem, der kommer der,” sagde han til sin tjener Gehazi.
26. “Løb hen og hils på hende og spørg, hvordan det går med hendes mand og den lille dreng.” Det gjorde Gehazi. “Tak, vi har det godt,” svarede kvinden tilbage.
27. Men da hun nåede frem til Elisa på bjerget, faldt hun på knæ foran ham og klamrede sig til hans fødder. Gehazi prøvede at trække hende væk, men profeten sagde: “Lad hende være. Hun er i stor nød, og Herren har ikke fortalt mig, hvad der er i vejen.”
28. Da sagde kvinden til Elisa: “Herre, var det mig, der bad om at få en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte give mig falske forhåbninger?”
29. “Gør dig klar til at tage af sted,” sagde Elisa til Gehazi. “Tag min stav med og skynd dig hen og læg staven på drengens ansigt. Spild ikke tiden med snak undervejs.”
30. Men drengens mor sagde: “Så sandt Herren lever, og du selv er i live, jeg vender ikke hjem, uden at du kommer med.” Så fulgte Elisa med hende.