1. En kvinde, som var enke efter en af profeterne, kom en dag hen til Elisa og sagde: “Herre, du ved selv, at min mand tjente Gud af hele sit hjerte, men han havde sat sig i gæld, og nu forlanger kreditoren, at begge mine sønner skal sælges som slaver, fordi vi ikke kan betale, hvad vi skylder ham.”
2. “Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte Elisa. “Sig mig, hvor meget har du derhjemme?”“Jeg har ingenting,” svarede hun, “bortset fra en lille krukke med olivenolie.”
3. Så sagde Elisa: “Gå ud og lån alle de tomme beholdere, du kan, af dine naboer.
4. Gå derefter hjem og luk dig inde i dit hus sammen med dine sønner. Hæld så olivenolien fra din lille krukke over i de tomme beholdere og sæt dem til side, efterhånden som de bliver fulde.”
5. Det gjorde enken så. Sønnerne rakte hende beholderne, og hun fyldte dem en efter en.
6. Snart var de alle fyldt til randen.“Er der ikke flere beholdere?” spurgte hun.“Nej, det var den sidste,” svarede de. Så kom der ikke mere olivenolie ud af hendes krukke.
7. Enken gik derefter hen og fortalte det til profeten. “Gå hen og sælg olivenolien og betal din gæld,” sagde han. “De penge, der bliver tilovers, kan du og dine sønner leve af.”
8. Elisa kom tit igennem Shunem på sine rejser, og en af byens velstående kvinder plejede at inviterede ham til middag, hver gang han kom forbi.
9. På et tidspunkt sagde kvinden til sin mand: “Jeg ved, at det er en hellig profet, som ofte spiser her.
10. Jeg synes, vi skal indrette et lille gæsteværelse til ham på taget og sætte en seng, et bord, en stol og en lampe derop, så han har sit eget værelse, når han kommer her på gennemrejse.”
11. Næste gang Elisa kom på besøg, gik han op på værelset og lagde sig på sengen for at hvile sig.
12. Så sagde han til sin tjener, Gehazi: “Kald på vores værtinde og sig, at jeg vil tale med hende.” Da hun indfandt sig,
13. sagde Elisa til Gehazi: “Sig til hende, at vi værdsætter alt det, hun har gjort for os, og spørg hende så, om jeg kan gøre noget for hende til gengæld. Hun kan bare sige til, hvis hun ønsker, at jeg skal lægge et godt ord ind for hende hos kongen eller hos hærføreren.”“Nej, jeg mangler ikke noget. Jeg har det godt her,” svarede hun.
14. “Hvad kan vi så gøre for hende?” spurgte Elisa sin tjener. Han svarede: “Hun har ingen søn—og hendes mand er efterhånden gammel.”
15. “Kald på hende igen,” beordrede Elisa.Da hun stillede sig i døren,