Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 25:25-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Men Ishmael tilhørte kongeslægten, og allerede samme år i den syvende måned kom han til Mitzpa med ti mand og opsøgte Gedalja. De myrdede både Gedalja, hans judæiske embedsmænd og de babyloniske soldater.

26. Det resulterede i, at de øvrige officerer, soldater og mange andre af Judas rest i panik flygtede til Egypten, for de frygtede gengældelse fra babylonierne.

27. Mange år senere kom der en ny konge på tronen i Babylon, som hed Evil-Merodak. Han besluttede at benåde Jojakin og løslade ham fra fængslet. Det skete den 27. dag i den 12. måned i Jojakins 37. år i fangenskab.

28. Den nye konge behandlede Jojakin venligt, bedre end de andre konger, som også var i fangenskab.

29. Jojakin fik nyt tøj i stedet for fangedragten, og han spiste i kongens palads indtil sin dødsdag.

30. Så længe han levede, gav kongen ham fra dag til dag, hvad han havde brug for.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 25