9. Esajas svarede: “Hvilket tegn vil du helst have? Skal skyggen på soluret gå ti streger frem eller ti streger tilbage?”
10. “Siden skyggen normalt går frem, vil jeg foretrække den gør det modsatte,” svarede Hizkija. “Lad skyggen gå ti streger tilbage.”
11. Så bad Esajas Herren om at gøre, som kongen havde bedt om, og Herren lod skyggen gå ti streger tilbage på Ahazʼ solur.
12. Nogen tid senere sendte Merodak-Baladan, som var søn af kong Baladan af Babylonien, nogle sendebud af sted med hilsener og en gave til Hizkija, for Babyloniens konge havde hørt om hans sygdom.
13. Hizkija var beæret over det fine besøg og viste dem alle sine rigdomme, sit sølv og guld, sine røgelsesstoffer og forskellige aromatiske olier og sit våbenarsenal, ja, der var ikke den ting, han ikke viste dem.
14. Bagefter opsøgte Esajas kong Hizkija og spurgte ham: “Hvor kom de mænd fra, og hvad ville de?”“De kom helt fra Babylonien!” svarede Hizkija.
15. “Hvad så de i paladset?” spurgte Esajas.“Det hele!” svarede Hizkija. “Jeg viste dem alle mine rigdomme.”
16. “Hør Herrens ord,” sagde Esajas.
17. “Der kommer en dag, hvor alt i det her palads skal føres bort til Babylonien, både de rigdomme, du selv har samlet, og det, dine forfædre har samlet—intet vil blive tilbage.