Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 2:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde:Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal.

2. Så sagde Elias til Elisa: “Bliv her, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Betel.”Men Elisa svarede: “Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad mod Betel.

3. Inden de nåede byen, kom eleverne fra profetskolen i Betel dem i møde, og de spurgte Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”“Jeg ved det godt,” svarede Elisa. “Ti bare stille.”

4. Så sagde Elias til Elisa: “Bliv her i Betel, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Jeriko.”Men Elisa svarede som før: “Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad ned mod Jeriko.

5. Eleverne fra profetskolen i Jeriko kom dem også i møde, og de stillede Elisa samme spørgsmål: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”“Jeg ved det godt,” svarede Elisa. “Ti bare stille.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 2