Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 16:11-12-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11-12. Urija sørgede straks for at bygge et alter i overensstemmelse med Ahazʼ beskrivelse. Da kongen kom tilbage fra Damaskus, stod alteret klar til indvielsen og den første offerceremoni.

13. Kongen foretog indvielsen ved først at ofre et brændoffer og dernæst et afgrødeoffer. Han bragte også et drikoffer og et takoffer, hvor offerdyrets blod blev stænket på alteret.

14. Så fjernede han det gamle bronzealter, der hidtil havde stået foran templet (mellem indgangen og det nye alter), og anbragte det i stedet nord for det nye alter.

15. For fremtiden skulle præsten Urija bruge det nye alter til følgende ofre: Brændofferet om morgenen, afgrødeofferet om aftenen, kongens og folkets egne brændofre og afgrødeofre, og endelig folkets drikofre. Blodet fra offerdyrene skulle stænkes på det nye alter. “Det gamle bronzealter må jeg overveje, hvad jeg skal gøre ved,” sagde kongen.

16. Præsten Urija gjorde, som kongen havde befalet.

17. Så tog kongen pladerne af rullebordene, som stod ved templets langsider, og han fjernede de store bronzebaljer fra dem. Han fjernede også bronzehavet, der hvilede oven på de 12 okser af bronze, og satte det på et fundament af sten på jorden.

18. I sit forsøg på at behage den assyriske konge fjernede Ahaz tilmed sabbatsbaldakinen i templets forgård samt den kongelige indgang til templet.

19. Resten af Ahazʼ liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog.

20. Da Ahaz døde, blev han begravet blandt sine forfædre i Davidsbyen. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 16