Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 14:9-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Kong Joash sendte følgende besked tilbage:“Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‘Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned.

10. Du har ganske vist besejret Edom og er vældig stolt over det. Men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”

11. Men Amatzja ville ikke høre efter, så kong Joash af Israel mobiliserede sin hær og mødte kong Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda.

12. Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit.

13. Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter.

14. Joash tog det guld og sølv, der var tilbage i templets og paladsets skatkamre. Han tog også en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.

15. Resten af Joashʼ livshistorie og hans bedrifter samt flere detaljer om kampen mod kong Amatzja af Juda er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

16. Da han døde, blev han begravet i Samaria ved siden af Israels øvrige konger, og hans søn Jeroboam blev konge i hans sted.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 14