Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 14:16-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Da han døde, blev han begravet i Samaria ved siden af Israels øvrige konger, og hans søn Jeroboam blev konge i hans sted.

17. Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død,

18. og hans livshistorie er beskrevet i Judas kongers krønikebog.

19. Hans embedsmænd i Jerusalem havde planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede.

20. Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen.

21. Derefter udnævnte Judas befolkning Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge.

22. Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død.

23. I kong Amatzja af Judas 15. regeringsår blev Jeroboam, søn af Joash, konge i Israel. Han regerede i 41 år i Samaria.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 14