Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 13:19-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. “Det var ærgerligt,” udbrød profeten. “Hvorfor slog du dem ikke mod gulvet fem eller seks gange? Havde du gjort det, kunne du have slået aramæerne definitivt. Men nu vil du kun besejre dem tre gange.”

20. Derefter døde Elisa og blev begravet.På den tid skete det ikke sjældent om foråret, at moabitiske røverbander strejfede rundt i landet.

21. Engang under en fredelig begravelse blev følget overrasket af en sådan røverbande, og i panik smed man liget ned i Elisas grav og flygtede for røverne. Men så snart liget kom i berøring med Elisas knogler, kom den døde til live og sprang op.

22. Kong Hazael af Aram havde tyranniseret Israel under hele kong Joahazʼ regeringsperiode.

23. Men Herren viste nåde imod Israels folk på grund af den pagt, han havde sluttet med Abraham, Isak og Jakob. Han ville ikke helt udslette dem, og endnu ville han ikke sende dem i landflygtighed.

24. Da kong Hazael af Aram døde, blev hans søn Ben-Hadad konge i hans sted,

25. og tre gange besejrede kong Joash af Israel Ben-Hadad. Det lykkedes ham også at erobre de israelitiske byer tilbage, som Ben-Hadad havde taget fra hans far, kong Joahaz.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 13