Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 10:4-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Brevet skabte panik i byrådet. “Hvis to konger ikke var i stand til at besejre Jehu, hvordan skulle vi kunne gøre det?” sagde de til hinanden.

5. Så sendte hofmarskalen, borgmesteren, byrådet og værgerne følgende brev tilbage til Jehu:“Jehu, vi har valgt at underkaste os dig, og vi vil gøre, hvad som helst du siger. Vi ønsker ingen af Ahabs sønner som konge.”

6. Jehu svarede tilbage: “Hvis I holder med mig og vælger at adlyde mig, så bring Ahabs sønners hoveder til Jizreʼel i morgen ved denne tid.”Alle 70 prinser var i pleje hos byens ledende mænd, som havde taget sig af dem, siden de var små.

7. Da Jehus brev nåede frem, slog man samtlige prinser ihjel, læssede hovederne op i nogle kurve og bragte dem til Jehu i Jizreʼel.

8. Jehu fik nu bud om, at prinsernes hoveder var ankommet, og han forlangte, at man lagde dem i to dynger ved byporten og lod dem ligge der til næste morgen.

9. Næste morgen gik han ud for at tale til folkemængden, der havde samlet sig på torvet ved byporten. “Det er ikke jeres skyld, at det her er sket,” begyndte han. “Jeg tager ansvaret for at have dræbt kongen. Men hvorfor blev hans sønner dræbt?

10. Jo, det skete på Herrens ord, og hvad han siger, må nødvendigvis gå i opfyldelse. Allerede gennem sin tjener Elias forudsagde han nemlig, at Ahabs slægt skulle totalt udryddes.”

11. Derefter dræbte Jehu resten af Ahabs slægt som boede i Jizreʼel, også hans mest betroede embedsmænd, hans personlige venner og hans afgudspræster. Til sidst var alle hans nærmeste udryddet.

12. Derefter satte Jehu og hans soldater kursen mod Samaria, og mens de gjorde ophold ved hyrdernes mødested,

13. traf de på nogle af kong Ahazja af Judas slægtninge.“Hvem er I?” spurgte han dem. De svarede: “Vi er kong Ahazjas slægtninge. Vi er på vej til Samaria for at besøge kong Ahabs og Jezabels familie.”

14. “Grib dem,” beordrede Jehu, og hans soldater slæbte dem ud til cisternen, hvor de alle blev dræbt—42 i alt.

15. Efter episoden ved hyrdernes mødested kom Jonadab, Rekabs søn, Jehu i møde. De hilste på hinanden, og Jehu spurgte: “Er du lige så loyal over for mig, som jeg er over for dig?”“Ja,” svarede Jonadab.“Så giv mig din hånd,” sagde Jehu og hjalp ham op i sin stridsvogn.

16. Så tilføjede han: “Følg nu med og se, hvor ivrig jeg er efter at handle på Herrens ord.” Derpå kørte Jonadab med Jehu til Samaria.

17. Da de kom til byen, dræbte Jehu de sidste af Ahabs slægtninge, sådan som Herren havde sagt gennem Elias, at det ville ske.

18. Jehu kaldte nu byens indbyggere sammen og sagde: “Jeg ønsker at dyrke Baʼal endnu mere end Ahab gjorde.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 10