Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 10:12-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Derefter satte Jehu og hans soldater kursen mod Samaria, og mens de gjorde ophold ved hyrdernes mødested,

13. traf de på nogle af kong Ahazja af Judas slægtninge.“Hvem er I?” spurgte han dem. De svarede: “Vi er kong Ahazjas slægtninge. Vi er på vej til Samaria for at besøge kong Ahabs og Jezabels familie.”

14. “Grib dem,” beordrede Jehu, og hans soldater slæbte dem ud til cisternen, hvor de alle blev dræbt—42 i alt.

15. Efter episoden ved hyrdernes mødested kom Jonadab, Rekabs søn, Jehu i møde. De hilste på hinanden, og Jehu spurgte: “Er du lige så loyal over for mig, som jeg er over for dig?”“Ja,” svarede Jonadab.“Så giv mig din hånd,” sagde Jehu og hjalp ham op i sin stridsvogn.

16. Så tilføjede han: “Følg nu med og se, hvor ivrig jeg er efter at handle på Herrens ord.” Derpå kørte Jonadab med Jehu til Samaria.

17. Da de kom til byen, dræbte Jehu de sidste af Ahabs slægtninge, sådan som Herren havde sagt gennem Elias, at det ville ske.

18. Jehu kaldte nu byens indbyggere sammen og sagde: “Jeg ønsker at dyrke Baʼal endnu mere end Ahab gjorde.

19. Kald nu alle Baʼals profeter og præster sammen og enhver, der dyrker Baʼal. Sørg endelig for, at alle møder op, for nu skal vi holde en stor offerfest til ære for Baʼal. Hvis nogen udebliver, er de dødsens.”Jehus plan var at lokke alle baʼaldyrkere i en fælde.

20-21. Over hele Israel gik der bud om, at alle, der dyrkede Baʼal, skulle troppe op, og de kom i massevis og fyldte baʼalstemplet til bristepunktet.

22. Til præsten, der havde ansvar for templets garderobe, sagde Jehu: “Giv dem alle den særlige dragt, som bruges ved ofringer til Baʼal.” Og alle dragterne blev taget frem og delt ud.

23. Så gik Jehu og Jonadab ind i baʼalstemplet og sagde til alle de tilstedeværende: “Er I nu sikre på, at der kun er baʼaldyrkere herinde? Vi vil ikke have nogen her, som dyrker Herren.”

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 10