1. Jehu skrev nu et brev til Samarias byråd og til værgerne for Ahabs 70 sønner, som alle boede der. I brevet stod der:
2. “I har kongens sønner hos jer og råder over stridsvogne og heste. I bor i en befæstet by og har masser af våben. Når I får det her brev,
3. så udvælg den bedst egnede af Ahabs sønner til jeres konge og gør jer klar til at forsvare ham.”
4. Brevet skabte panik i byrådet. “Hvis to konger ikke var i stand til at besejre Jehu, hvordan skulle vi kunne gøre det?” sagde de til hinanden.
5. Så sendte hofmarskalen, borgmesteren, byrådet og værgerne følgende brev tilbage til Jehu:“Jehu, vi har valgt at underkaste os dig, og vi vil gøre, hvad som helst du siger. Vi ønsker ingen af Ahabs sønner som konge.”
6. Jehu svarede tilbage: “Hvis I holder med mig og vælger at adlyde mig, så bring Ahabs sønners hoveder til Jizreʼel i morgen ved denne tid.”Alle 70 prinser var i pleje hos byens ledende mænd, som havde taget sig af dem, siden de var små.
7. Da Jehus brev nåede frem, slog man samtlige prinser ihjel, læssede hovederne op i nogle kurve og bragte dem til Jehu i Jizreʼel.
8. Jehu fik nu bud om, at prinsernes hoveder var ankommet, og han forlangte, at man lagde dem i to dynger ved byporten og lod dem ligge der til næste morgen.
9. Næste morgen gik han ud for at tale til folkemængden, der havde samlet sig på torvet ved byporten. “Det er ikke jeres skyld, at det her er sket,” begyndte han. “Jeg tager ansvaret for at have dræbt kongen. Men hvorfor blev hans sønner dræbt?
10. Jo, det skete på Herrens ord, og hvad han siger, må nødvendigvis gå i opfyldelse. Allerede gennem sin tjener Elias forudsagde han nemlig, at Ahabs slægt skulle totalt udryddes.”
11. Derefter dræbte Jehu resten af Ahabs slægt som boede i Jizreʼel, også hans mest betroede embedsmænd, hans personlige venner og hans afgudspræster. Til sidst var alle hans nærmeste udryddet.