Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 9:8-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. “Jo,” svarede tjeneren. “Jeg har et lille stykke sølv, en kvart shekel. Den vil jeg give ham, så han kan sige os, hvad vi skal gøre.”

9-11. “Godt,” sagde Saul. “Lad os så bare prøve.”Så begav de sig op ad bakken mod byen, hvor profeten holdt til. Undervejs mødte de nogle unge piger, som var på vej ned for at hente vand, og de spurgte dem: “Er seeren hjemme?” (På den tid kaldte man endnu profeter for ‘seere’. “Lad os gå hen og spørge seeren,” sagde man, når man ville spørge Gud til råds).

12-13. Pigerne svarede: “Jo, han er kommet til byen i dag, for der skal ofres et dyr på offerhøjen. Hvis I følger vejen lige frem og går ind i byen, vil I træffe ham der. Han går snart op til offerhøjen, for det er ham, der skal velsigne slagtofferet, og folk har ikke lov at spise af slagtofferet, før han kommer.”

14. Så skyndte de sig op til byen, og netop som de kom til byporten, kom Samuel gående hen imod dem på vej til offerhøjen.

15. Dagen før havde Herren sagt til Samuel:

16. “I morgen ved denne tid sender jeg en mand fra Benjamins land til dig. Ham skal du salve til konge over mit folk. Han skal frelse folket fra filistrenes herredømme, for jeg har hørt folkets klageråb og har besluttet at hjælpe dem.”

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 9