Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 9:4-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Saul og hans tjener gennemsøgte Efraims højland, Shalisha-egnen, Shalim-egnen og hele Benjamins land uden at finde æslerne.

5. Da de til sidst nåede Zuf-området, sagde Saul til tjeneren: “Lad os gå hjem. Nu er min far sikkert mere bekymret for os end for æslerne.”

6. Men tjeneren svarede: “Ved du hvad? I den by dér bor der en Guds profet, som folk har stor respekt for, fordi alt, hvad han siger, sker. Lad os opsøge ham. Måske han kan fortælle os, hvor vi kan finde æslerne.”

7. “Men vi har ingen penge med, så vi kan betale ham,” indvendte Saul. “Vi har ingen verdens ting, ikke engang et stykke brød.”

8. “Jo,” svarede tjeneren. “Jeg har et lille stykke sølv, en kvart shekel. Den vil jeg give ham, så han kan sige os, hvad vi skal gøre.”

9-11. “Godt,” sagde Saul. “Lad os så bare prøve.”Så begav de sig op ad bakken mod byen, hvor profeten holdt til. Undervejs mødte de nogle unge piger, som var på vej ned for at hente vand, og de spurgte dem: “Er seeren hjemme?” (På den tid kaldte man endnu profeter for ‘seere’. “Lad os gå hen og spørge seeren,” sagde man, når man ville spørge Gud til råds).

12-13. Pigerne svarede: “Jo, han er kommet til byen i dag, for der skal ofres et dyr på offerhøjen. Hvis I følger vejen lige frem og går ind i byen, vil I træffe ham der. Han går snart op til offerhøjen, for det er ham, der skal velsigne slagtofferet, og folk har ikke lov at spise af slagtofferet, før han kommer.”

14. Så skyndte de sig op til byen, og netop som de kom til byporten, kom Samuel gående hen imod dem på vej til offerhøjen.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 9