12-13. Pigerne svarede: “Jo, han er kommet til byen i dag, for der skal ofres et dyr på offerhøjen. Hvis I følger vejen lige frem og går ind i byen, vil I træffe ham der. Han går snart op til offerhøjen, for det er ham, der skal velsigne slagtofferet, og folk har ikke lov at spise af slagtofferet, før han kommer.”
14. Så skyndte de sig op til byen, og netop som de kom til byporten, kom Samuel gående hen imod dem på vej til offerhøjen.
15. Dagen før havde Herren sagt til Samuel:
16. “I morgen ved denne tid sender jeg en mand fra Benjamins land til dig. Ham skal du salve til konge over mit folk. Han skal frelse folket fra filistrenes herredømme, for jeg har hørt folkets klageråb og har besluttet at hjælpe dem.”
17. Da Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: “Det er den mand, jeg fortalte dig om. Han skal regere over mit folk.”
18. I det samme henvendte Saul sig til Samuel dér i byporten og spurgte: “Kan du sige mig, hvor seeren bor?”
19. “Det er mig, der er seeren,” svarede Samuel. “Gå foran mig op til offerhøjen. Så kan vi spise sammen, og i morgen tidlig skal jeg fortælle dig, hvad du ønsker at vide, og sende dig af sted.
20. Du skal ikke bekymre dig om æslerne, der løb bort for tre dage siden. De er i god behold. Men hvem er det, hele Israels håb står til, om ikke det er til dig og din slægt?”
21. “Hvordan kan du sige sådan noget,” indvendte Saul. “Jeg er jo fra Benjamins stamme, den mindste i hele Israel. Og min slægt er den mest ubetydelige i hele stammen!”
22. Men Samuel førte Saul og hans tjener ind i gildesalen og gav dem hæderspladsen blandt de 30 indbudte gæster,
23. og han sagde til kokken: “Kom med det fine stykke kød, som er forbeholdt hædersgæsten.”
24. Kokken løftede kødet op og lagde det foran Saul. “Spis! Det er til dig,” sagde Samuel. “Jeg havde lagt det stykke til side til dig, så du ved denne lejlighed kunne spise det sammen med de øvrige gæster.”Så spiste Saul sammen med Samuel.