5. I det øjeblik israelitterne så Herrens Pagts Ark komme ind i lejren, jublede de så højt, at jorden rystede.
6. “Hvad sker der?” spurgte filistrene hinanden. “Hvorfor jubler de mon ovre i hebræernes lejr?” Da de fik at vide, at Herrens Ark var ankommet,
7-8. gik der panik i dem. “Deres guder må være i lejren,” udbrød de. “Hvad skal vi nu gøre? Det er ude med os. Hvem kan hjælpe os i kampen mod deres mægtige guder? De var jo dem, der ramte egypterne med alle slags katastrofer og tilintetgjorde deres hær i ørkenen.
9. Vi må tage os sammen, filistre, og kæmpe som aldrig før. Vi skulle nødigt ende som slaver for israelitterne, sådan som de har været slaver for os.”
10. Så gik filistrene til angreb, og Israel blev slået igen. Den dag faldt der 30.000 israelitter. De overlevende flygtede hver til sit.
11. Herrens Ark blev taget som bytte, og Hofni og Pinehas blev begge dræbt.
12. En mand fra Benjamins stamme løb hele vejen fra slagmarken og ankom samme dag til Shilo. I fortvivlelse havde han flænget sit tøj og kommet jord på sit hoved.
13. Eli sad på sin stol uden for byporten og stirrede ud på vejen. Han ventede på nyt, for han var bekymret for Herrens Ark. Da budbringeren ankom til byen og fortalte de første, han mødte, hvad der var sket, gav alle i byen sig til at råbe og skrige.
14-15. “Hvad er det for en larm?” spurgte Eli, der nu var 98 år og næsten helt blind. Budbringeren skyndte sig hen til ham.
16. “Jeg kommer lige fra slagmarken,” forklarede han. “Det lykkedes mig at flygte med livet i behold.” “Ja, men hvad skete der?” spurgte Eli utålmodigt. “Fortæl! Fortæl!”