5. Da Saul så filistrenes enorme hær, blev han skrækslagen og havde mest lyst til at flygte.
6. Han prøvede at spørge Herren, om han skulle gå i krig eller ej, men Herren svarede ham ikke et ord, hverken gennem drømme eller ved det hellige lod, Urim, eller ved et budskab fra profeterne.
7. Derfor gav Saul sine folk ordre til at finde en dødemaner, han kunne spørge til råds. Det lykkedes dem at finde en kvinde i En-Dor, der kunne kontakte de døde.
8. Så forklædte Saul sig, tog to af sine mænd med, og i ly af mørket opsøgte han kvinden.“Jeg må i kontakt med en af de døde,” bad Saul. “Kan du mane hans ånd frem?”
9. “Er du ude på at få mig slået ihjel?” spurgte kvinden. “Ved du ikke, at Saul har udryddet landets spåmænd og dødemanere?”
10. Men Saul svarede: “Så sandt Herren lever, sværger jeg på, at der ikke vil ske dig noget.”
11. Så spurgte hun: “Hvem er det, du ønsker kontakt med?”“Samuel,” svarede Saul.
12. Kvinden så nu Samuel, der viste sig for hende, og hun skreg op med det samme: “Du har bedraget mig! Du er jo Saul!”
13. “Vær ikke bange. Der skal ikke ske dig noget,” svarede kongen. “Men sig mig, hvem det er, du ser.”“Jeg ser en ånd komme op af jorden.”
14. “Hvordan ser den ud?”“Det er en gammel mand indhyllet i en kappe.”Da forstod Saul, at det var Samuel, og han bøjede sig ærbødigt for ham.
15. “Hvorfor har du forstyrret mig og manet mig frem?” spurgte Samuel.“Fordi jeg er i knibe,” svarede Saul. “Filistrene er klar til at angribe os, men Gud har forladt mig, og han svarer mig hverken gennem drømme eller ved profeterne. Derfor henvender jeg mig direkte til dig for at få at vide, hvad jeg skal gøre.”