1. På den tid overvejede filistrene igen at gå til angreb på Israel. “I skal følge med os i kamp mod Israel,” sagde kong Akish til David og hans mænd.
2. “Det er i orden!” svarede David. “Du vil få at se, hvad vi er værd.” “Det kan jeg lide!” udbrød Akish. “Jeg udnævner dig hermed til min personlige livvagt.”
3. Samuel var jo død, og hele Israel havde holdt sørgeklage over ham, dengang de begravede ham i hans hjemby Rama. I Samuels tid havde Saul følt sig nødsaget til at udrydde samtlige spåmænd og dødemanere i landet.
4. Da filistrenes hær var nået frem til Shunem i Jizreʼeldalen, lå Saul i lejr med hele Israels hær på Gilboahøjen med udsigt over dalen.
5. Da Saul så filistrenes enorme hær, blev han skrækslagen og havde mest lyst til at flygte.
6. Han prøvede at spørge Herren, om han skulle gå i krig eller ej, men Herren svarede ham ikke et ord, hverken gennem drømme eller ved det hellige lod, Urim, eller ved et budskab fra profeterne.
7. Derfor gav Saul sine folk ordre til at finde en dødemaner, han kunne spørge til råds. Det lykkedes dem at finde en kvinde i En-Dor, der kunne kontakte de døde.
8. Så forklædte Saul sig, tog to af sine mænd med, og i ly af mørket opsøgte han kvinden.“Jeg må i kontakt med en af de døde,” bad Saul. “Kan du mane hans ånd frem?”
9. “Er du ude på at få mig slået ihjel?” spurgte kvinden. “Ved du ikke, at Saul har udryddet landets spåmænd og dødemanere?”
10. Men Saul svarede: “Så sandt Herren lever, sværger jeg på, at der ikke vil ske dig noget.”