Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 26:8-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. “Denne gang er der ingen tvivl om, at Gud har udleveret din fjende til dig,” hviskede Abishaj til David. “Lad mig få lov at spidde ham til jorden med et eneste stød.”

9. “Nej, slå ham ikke ihjel,” svarede David. “Den, der dræber Herrens salvede, vil blive straffet.

10. Herren vil selv tage sig af Saul, hvad enten han falder i kamp, eller han dør af alderdom.

11. Gud forbyde, at jeg skulle slå den mand ihjel, som Herren har salvet til at være konge. Nej, lad os tage hans spyd og hans vandkrukke—og så se at komme af sted!”

12. Så tog David spyddet og vandkrukken, og sammen med Abishaj slap han væk, uden at nogen så dem eller vågnede. Herren havde nemlig ladet dem falde i dyb søvn.

13. De klatrede op ad bjergskråningen overfor, indtil de var i sikkerhed.

14. Så råbte David ned til dem: “Abner, vågn op!”“Hvem er det, der råber?” svarede Abner.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 26