20. Skal jeg virkelig dø i et fremmed land—borte fra Herrens nærhed? Kan det virkelig være rigtigt, at Israels konge jager mig og mine mænd, som om han var på agerhønejagt?”
21. Da indrømmede Saul sin fejltagelse. “Jeg har forbrudt mig imod dig, min søn,” sagde han. “Kom tilbage, så lover jeg, at alt skal blive godt igen. I dag har du skånet mit liv. Jeg indrømmer, at jeg har handlet tåbeligt.”
22. “Herre, her er dit spyd,” råbte David tilbage. “Lad en af de unge mænd komme og hente det.
23. Herren belønner den, der er loyal og har reelle hensigter, og i nat har jeg undladt at slå dig ihjel på trods af, at Herren udleverede dig til mig.
24. Må Herren skåne mit liv, sådan som jeg har skånet dit. Ja, må han redde mig, hver gang jeg er i fare.”
25. “Gud velsigne dig, min søn David,” svarede Saul. “Du vil komme til at udføre store heltegerninger, og alt, hvad du tager dig for, vil lykkes for dig.”Så gik David sin vej, og Saul vendte hjem.