1. Folkene fra Zif vendte tilbage til Saul i Gibea og fortalte ham: “David holder sig skjult på Hakilahøjen over for Jeshimon.”
2. Da tog Saul sit elitekorps på 3000 mand og drog af sted for at genoptage forfølgelsen i Zifs ørken.
3-4. Han slog lejr ved vejen over for Jeshimon, tæt ved Hakilahøjen. David var nu længere inde i ørkenen, og da han hørte, at Saul var på vej efter ham, sendte han nogle spioner af sted for at få nøje oplysninger om, hvor han befandt sig.
5-7. En nat sneg David sig hen mod Sauls lejr for at se sig om. Hittitten Ahimelek og Joabs bror Abishaj, søn af Zeruja, var med ham. Kong Saul og hans hærfører Abner lå og sov—omgivet af de sovende livvagter. “Hvem vil gå med mig hen til Saul i hans lejr?” sagde David til Ahimelek og Abishaj. “Det vil jeg!” svarede Abishaj.Så sneg David og Abishaj sig helt ind i lejren til Saul, der lå og sov med spyddet plantet i jorden ved siden af sit hoved. Abner og de andre mænd lå rundt om ham.
8. “Denne gang er der ingen tvivl om, at Gud har udleveret din fjende til dig,” hviskede Abishaj til David. “Lad mig få lov at spidde ham til jorden med et eneste stød.”
9. “Nej, slå ham ikke ihjel,” svarede David. “Den, der dræber Herrens salvede, vil blive straffet.
10. Herren vil selv tage sig af Saul, hvad enten han falder i kamp, eller han dør af alderdom.
11. Gud forbyde, at jeg skulle slå den mand ihjel, som Herren har salvet til at være konge. Nej, lad os tage hans spyd og hans vandkrukke—og så se at komme af sted!”