Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 25:9-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. De unge mænd tog så hen til Nabal og overbragte Davids hilsen.

10. “Hvem er David?” snerrede Nabal. “Og hvem er Isaj? Nu om stunder er der mange slaver, der stikker af fra deres herre.

11. Skulle jeg tage mit brød og mit vand og mit kvæg, som jeg har slagtet, for at mine fåreklippere kan feste, og forære det hele til en flok omstrejfere? Ikke på vilkår!”

12. Så vendte de unge mænd tilbage til David og fortalte ham, hvad Nabal havde sagt.

13. “Tag jeres sværd!” svarede David, mens han spændte bæltet. Så tog han 400 bevæbnede mænd med sig og efterlod de øvrige 200 i lejren.

14. I mellemtiden skyndte en af fårehyrderne sig hen til Nabals kone, Abigajil, og sagde: “David sendte nogle mænd fra ørkenen med gode ønsker for vores herre. Men han fornærmede dem og skældte dem hæder og ære fra

15-16. på trods af, at Davids mænd aldrig har gjort os noget ondt. Tværtimod har de gjort alt, hvad de kunne, for at hjælpe os. Dag og nat var de som en mur omkring os og fårene og beskyttede os mod angreb udefra. Så længe de var i nærheden, blev der ikke stjålet noget fra os.

17. Du må gøre noget for at afværge den ulykke, som nu truer vores herre og hans familie. Nabal er jo så ondsindet, at det ikke nytter at sige noget til ham.”

18. Abigajil tog straks 200 brød, to skindsække med vin, fem slagtede og tilberedte får, en stor sæk ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager og læssede det hele på nogle æsler.

19. “Skynd jer af sted,” sagde hun til sine folk, “jeg følger selv bagefter.” Hun sagde ikke noget til sin mand,

20. men red af sted på sit æsel ad vejen gennem bjergkløften. Der kom David og hans mænd ridende imod hende.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 25