Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 25:32-43 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

32. David svarede Abigajil: “Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har sendt dig til mig.

33. Jeg er dig dybt taknemmelig for din visdom, som har forhindret mig i at tage loven i min egen hånd og myrde et andet menneske.

34. Jeg sværger ved Herren, Israels Gud, at hvis du ikke var kommet mig i møde, ville alle af mandkøn hos Nabal have været døde inden i morgen tidlig. Nu har Herren afværget denne tragedie.”

35. Derefter tog David imod Abigajils gaver og sagde: “Vend du blot hjem. Du har intet at frygte. Jeg har valgt at følge dit råd.”

36-37. Da hun kom hjem, var Nabal ved at holde gilde. Han var fuld og i højt humør. Derfor fortalte hun ham ikke om sit møde med David før næste morgen, da han var ædru. Da han hørte historien, fik han et slagtilfælde og blev fuldstændig lammet.

38. Ti dage efter tog Herren hans liv.

39. Da David hørte om Nabals død, udbrød han: “Lovet være Herren! Gud har taget hævn over Nabal, fordi jeg undlod at gøre det selv. Nu har Nabal fået den straf, han fortjener.”Straks sendte David bud til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone.

40. Da sendebudene nåede frem til Karmel og overrakte hende Davids besked,

41. bøjede hun sig til jorden og sagde: “Jeg er parat til at være den ringeste tjener i Davids hus.”

42. Så sadlede hun sit æsel og tog fem tjenestepiger med sig. Mændene førte hende straks til David, og hun blev Davids kone.

43. David havde også giftet sig med Ahinoam fra Jizreʼel, så nu havde han to koner.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 25