Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 25:18-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. Abigajil tog straks 200 brød, to skindsække med vin, fem slagtede og tilberedte får, en stor sæk ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager og læssede det hele på nogle æsler.

19. “Skynd jer af sted,” sagde hun til sine folk, “jeg følger selv bagefter.” Hun sagde ikke noget til sin mand,

20. men red af sted på sit æsel ad vejen gennem bjergkløften. Der kom David og hans mænd ridende imod hende.

21. David havde netop sagt: “Det er al den tak, man får for at hjælpe sådan en mand. Vi beskyttede hans får i ørkenen, så intet blev stjålet. Alligevel gengælder han mig godt med ondt.

22. Må Gud ramme mig med både det ene og det andet, hvis ikke Nabal og alle de mænd og drenge, der er hos ham, er døde inden i morgen tidlig.”

23. Da Abigajil fik øje på David, steg hun af æslet, bøjede sig til jorden for ham og sagde:

24. “Herre, jeg tager hele skylden på mig. Vær så venlig at høre efter, hvad jeg har at sige.

25. Nabal er ond og hidsig, men tag dig ikke af ham. Han lever helt op til sit navn—han er et stort fjols. Det ærgrer mig, at jeg ikke så de mænd, du sendte til os.

26. Herre, siden Gud har bevaret dig fra at tage sagen i din egen hånd og myrde Nabal, beder jeg af hjertet til, at det må gå dine fjender lige så elendigt, som det skulle have gået Nabal.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 25