Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 22:17-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Så råbte han til sine livvagter, som stod omkring ham: “Henret hele flokken af præster, for de har allieret sig med David. På trods af at de udmærket vidste, at David var på flugt for mig, røbede de ikke noget om ham til mig.”Men livvagterne nægtede at slå Herrens præster ihjel.

18. Så sagde kongen til edomitten Doeg: “Så må du slå præsterne ihjel!” Den dag dræbte Doeg 85 præster, der var iklædt deres præstedragter.

19. I Nob, hvor præsterne havde deres hjem, blev alle mænd, kvinder, børn og spædbørn myrdet, endog deres køer, æsler, geder og får blev hugget ned.

20. Den eneste, der undslap, var Ebjatar, en søn af Ahimelek. Han flygtede straks til David.

21. Da han fortalte, hvad Saul havde gjort,

22. udbrød David: “Jeg burde have sagt mig selv, at når Doeg var der, ville han sladre til Saul. Så det er mig, der er skyld i den tragedie, der har ramt din familie.

23. Bliv hos mig, og vær ikke bange. Den, som vil dig til livs, vil også mig til livs. Men her er du i sikkerhed.”

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 22