11-12. Saul sendte straks bud efter Ahimelek og hele hans familie, som var præster i Nob. Da de indfandt sig, sagde Saul: “Hør nu her, Ahitubs søn!” “Ja, herre!” svarede Ahimelek.
13. “Sig mig, hvorfor har du og Isajs søn rottet jer sammen imod mig? Hvorfor gav du ham rejseproviant og våben, og hvorfor rådspurgte du Gud for ham? Hvorfor har du opmuntret ham til forræderi, så han nu lurer på en anledning til at styrte mig fra tronen?”
14. “Jamen herre,” indvendte Ahimelek. “David er jo den mest loyale af alle dine tjenere! Han er din egen svigersøn! Han bliver aldrig antastet af dine livvagter, og han nyder stor anseelse ved hoffet.
15. Det er langtfra første gang, jeg har rådspurgt Gud for ham. Du må ikke anklage mig og min familie, for vi har intet kendskab til nogen sammensværgelse imod dig.”
16. “Du skal dø, Ahimelek, og hele din familie med!” hvæsede Saul.
17. Så råbte han til sine livvagter, som stod omkring ham: “Henret hele flokken af præster, for de har allieret sig med David. På trods af at de udmærket vidste, at David var på flugt for mig, røbede de ikke noget om ham til mig.”Men livvagterne nægtede at slå Herrens præster ihjel.
18. Så sagde kongen til edomitten Doeg: “Så må du slå præsterne ihjel!” Den dag dræbte Doeg 85 præster, der var iklædt deres præstedragter.
19. I Nob, hvor præsterne havde deres hjem, blev alle mænd, kvinder, børn og spædbørn myrdet, endog deres køer, æsler, geder og får blev hugget ned.
20. Den eneste, der undslap, var Ebjatar, en søn af Ahimelek. Han flygtede straks til David.
21. Da han fortalte, hvad Saul havde gjort,
22. udbrød David: “Jeg burde have sagt mig selv, at når Doeg var der, ville han sladre til Saul. Så det er mig, der er skyld i den tragedie, der har ramt din familie.
23. Bliv hos mig, og vær ikke bange. Den, som vil dig til livs, vil også mig til livs. Men her er du i sikkerhed.”