Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 21:10-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. “Jeg har filisteren Goliats sværd, ham du slog ihjel i Elahdalen,” svarede Ahimelek. “Det må du få, hvis du vil have det. Det ligger omme bag den hellige efod rullet ind i en kappe. Der er ikke andre våben her.”“Der findes ikke et bedre sværd,” udbrød David. “Giv mig det!”

11. Samme dag fortsatte David flugten fra Saul og kom til filisterkongen Akish i Gat.

12. “Jamen, er det ikke Israels kommende konge, vi giver husly?” spurgte Akishʼ mænd hinanden. “Var det ikke til hans ære, at kvinderne dansede og sang: ‘Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder!’?”

13. Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham.

14. Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 21