14. ned i gryden. Det kød, som sad på gaflen, når den blev trukket op, var præsternes del. Den fremgangsmåde brugte de over for alle, der kom til Shilo for at ofre.
15. Men nu var det blevet sådan, at inden fedtet var brændt af den del af offerkødet, som tilhørte Herren, kom tjeneren og sagde til den, som ofrede: “Giv præsterne noget kød, de kan stege. De vil ikke have kogt kød, kun råt.”
16. Hvis manden svarede: “Tag så meget, du vil, men lad mig først brænde fedtet af,” sagde tjeneren: “Nej, giv mig kødet nu, ellers tager jeg det med magt.”
17. Elis sønners synd var stor i Herrens øjne, for de viste ringeagt for Herrens offergaver.
18. Samuel derimod tjente Herren, selvom han endnu kun var et barn. Han havde en efod af linned på magen til præsternes.
19. Hvert år lavede hans mor en kappe til ham. Den havde hun så med, når hun kom til Shilo for at ofre sammen med sin mand.
20. Før Elkana og Hanna rejste hjem fra Shilo, velsignede Eli dem med ordene: “Må Gud give jer andre børn i stedet for Samuel, som er givet til Herren.”