9-10. En dag, da Saul sad derhjemme med sit spyd i hånden, kom den onde ånd fra Herren igen over ham. David tog sin lyre og spillede for ham. Men pludselig kastede Saul sit spyd imod ham for at spidde ham til væggen. David sprang til side, og spyddet borede sig ind i væggen. Så flygtede han ud af huset og slap bort i mørket.
11. Straks sendte Saul nogle af sine folk hen for at holde Davids hus bevogtet, så han kunne komme og dræbe ham den følgende morgen.“Hvis du ikke flygter øjeblikkelig,” advarede Mikal sin mand, “er du dødsens i morgen.”
12. Derefter hjalp hun David ud gennem et vindue, så han undslap.
13. Så lagde hun husguden i hans seng, dækkede den med et tæppe og lagde noget gedehår i hovedenden.
14. Da Sauls mænd næste morgen trængte ind i huset for at hente David, sagde Mikal: “Han er syg.”
15. Den besked overbragte de til Saul, men det var han ikke tilfreds med. “Så bær ham hen til mig på sengen, så jeg kan gøre det af med ham,” befalede han.
16. Men da de trængte ind i Davids soveværelse, opdagede de, at det var husguden, der lå i sengen med noget gedehår over hovedet.
17. Så skældte Saul sin datter Mikal ud. “Hvorfor har du bedraget mig og ladet min fjende undslippe?” “Jeg blev tvunget til det,” forklarede hun. “Han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.”
18. Det lykkedes altså David at flygte. Han tog til Rama for at opsøge Samuel, og han fortalte ham om alt, hvad Saul havde gjort imod ham. Samuel tog ham med sig til Najot, hvor han kunne bo en tid.
19. Da Saul fik at vide, at David opholdt sig i Najot tæt ved Rama,