13. Så lagde hun husguden i hans seng, dækkede den med et tæppe og lagde noget gedehår i hovedenden.
14. Da Sauls mænd næste morgen trængte ind i huset for at hente David, sagde Mikal: “Han er syg.”
15. Den besked overbragte de til Saul, men det var han ikke tilfreds med. “Så bær ham hen til mig på sengen, så jeg kan gøre det af med ham,” befalede han.
16. Men da de trængte ind i Davids soveværelse, opdagede de, at det var husguden, der lå i sengen med noget gedehår over hovedet.
17. Så skældte Saul sin datter Mikal ud. “Hvorfor har du bedraget mig og ladet min fjende undslippe?” “Jeg blev tvunget til det,” forklarede hun. “Han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.”
18. Det lykkedes altså David at flygte. Han tog til Rama for at opsøge Samuel, og han fortalte ham om alt, hvad Saul havde gjort imod ham. Samuel tog ham med sig til Najot, hvor han kunne bo en tid.
19. Da Saul fik at vide, at David opholdt sig i Najot tæt ved Rama,
20. sendte han folk ud for at fange ham. Da de kom til stedet, hvor Samuel og de andre profeter stod og profeterede, kom Guds Ånd over dem—og de begyndte også at profetere!
21. Da Saul hørte om det, sendte han andre folk af sted, men de begyndte også at profetere. For tredje gang sendte Saul en gruppe folk af sted, men de endte også med at profetere!
22. Så tog Saul selv af sted til Rama. Da han kom til den store brønd ved Seku, spurgte han efter David og Samuel. “De er i Najot,” fik han at vide.
23. På vejen derhen kom Guds Ånd over Saul, og han profeterede hele vejen til Najot!
24. Derefter flåede han tøjet af sig, og hele dagen og den følgende nat lå han på gulvet og profeterede foran Samuel. Derfor siger man: “Er Saul nu også blandt profeterne?”